Assens 500 år

Assens by omtales for første gang i 1231 i Kong Valdemars (1170-1241) jordebog som Asnæs, der formentlig betyder ”næsset med bevoksning af ask og asp”.

Allerede i middelalderen har Assens været en købstad. Vi ved, at Frederik 1. i 1524 bekræftede byens købstadsprivilegier. Det er baggrunden for, at vi i 2024 fejrer købstadens 500-års jubilæum.

I Middelalderen og de følgende århundreder var Assens det primære overfartssted til Slesvig, og dermed videre ned i Europa. Assens var således et knudepunkt for trafikken mellem København og Hamborg.

Assens var en af de byer, der først berørtes af Reformationen. Karmelitermunken Peder Laurentsen prædikede allerede i 1527 »luthersk«, og i 1530 skænkede kongen alle klosterets ejendomme til byen. Under Grevens Fejde 1534-36 støttede byen Christian 2. Efter Slaget ved Øksnebjerg blev byen efter lang belejring stormet og plyndret i 1535, ligesom byens befæstning blev nedrevet.

Christian 4. beordrede byen genbefæstet med volde og grave i 1628, men det forhindrede ikke svenskerne i at indtage den under svenskekrigene 1658-60. De svenske tropper var under den hårde vinter gået over isen på Lillebælt fra Jylland. Ud over at hærge byen tog de svenske tropper også Assens’ arkiv med sig. Det er desværre aldrig blevet fundet igen.

I 1600-tallet var Assens et af de betydeligste overfartssteder for kvæg, der skulle eksporteres til Nordtyskland og Nederlandene. 

I midten af 1800-tallet var Assens i fremdrift, således fik byen gasværk allerede i 1854, ligesom Assens Skibsværft blev oprettet ca. 1850. Nederlaget i krigen i 1864, der betød afståelse af Hertugdømmerne, var et hårdt slag for byen, da færgeforbindelsen til Årøsund i Sønderjylland ophørte. Anlæggelsen af jernbanen fra Nyborg til Middelfart betød yderligere problemer for byen, men i 1884 blev der anlagt jernbane fra Tommerup til Assens, hvilket førte til en opblomstring. Der var allerede i 1864 begyndt tobaksproduktion, og senere oprettedes en række virksomheder, for eksempel Assens Sukkerfabrik (1884), et svineslagteri (1884), et bryggeri (1885; det senere A/S Bryggeriet Vestfyen) og en sølvvarefabrik (1890).

Efter Genforeningen i 1920 genoprettedes færgeforbindelsen til Sønderjylland, hvilket betød en økonomisk opblomstring, men færgen fik aldrig samme betydning som før. I 1935 blev Lillebæltsbroen indviet. Det betød at Assens mistede meget af sin betydning som forbindelsesled mellem Fyn og Jylland.

En del industri trivedes i Assens, især i mellemkrigstiden. J. Ernsts Sølvvarefabrik var en betydelig virksomhed med udsalg i København. Efter 2. Verdenskrig forsvandt efterspørgslen efter sølv, og fabrikken lukkede i 1954. Sukkerfabrikken og bryggeriet havde gode år. I 1962 opførtes en cellulosefabrik, som endda fik eget sidespor på jernbanen i 1968. 

Jernbaneforbindelsen mellem Assens og Tommerup lukkede for passagerer i 1966. I 1996 ophørte godstrafikken endeligt, da sukkerfabrikken ikke længere brugte banen.

I 1970 blev Assens kommunecentrum i den sammenlagte kommune af samme navn. Allerede i 1972 ophørte færgeforbindelsen til Årøsund, og en del af de tidligere industrier lukkede, for eksempel cellulosefabrikken, der trods en rekonstruktion måtte lukke produktionen endeligt i 1992 og gik konkurs året efter. Sukkerfabrikken lukkede i 2006 og blev omdannet til rådhus for den nye Assens Kommune.

Med reformerne i 2007 mistede Assens sin status som retskreds. 

I de seneste år er der sket en opblomstring i Assens. Det tidligere rådhus er blevet omdannet til kulturhuset ”Kulturkajen”, og et Kyst- og Lystfiskercenter er under planlægning på Assens havn.